Historien bag Mexcalli

Miguel er manden bag firmaet. Han kom fra Mexico til Danmark i 1996 for kærligheden til en dansk pige. Udover familien var maden nok det, han savnede allermest fra Mexico, og derfor blev der ret hurtigt eksperimenteret i det lille hjem. Specielle råvarer blev hentet hjem og der blev lavet mad til venner og bekendte.

Miguel er selvlært kok og har især lært at lave mad af sin mor, som han har kigget over skulderen som barn og ung hjemme i Mexico City. Den store kok i familien var også Miguels farmor, som hed Lupita, hvilket er grunden til, at Miguels foodtruck skulle hedde ‘Lupita’

Når Miguel laver mad, er der fokus på kvalitet. Maden bliver lavet fra bunden. Et eksempel er den skønne og meget populære ret ‘cochinita pibil’. Kødet bliver marineret i en marinade af friskpresset appelsin- og limesaft, tilsat ‘aciote’ (et frø, som mayaerne i mange år har brugt til at tilføje farve og smag til kødet). Herefter bliver kødet pakket ind i bananpalmeblade og langtidsstegt i ovn. Retten er krydret, men ikke stærk, og spises med chili- og appelsinmarineret rødløg for ekstra smag. En dejlig ret fra Yucatán området i Mexico, hvor mayaindianerne har tilberedt den i mange år – som oftes med en lille gris, der steges i en speciel jordovn. Den kan også tilberedes med kylling.

Al vores mad er glutenfri, da vi kun bruger majstortillas.

Resultatet er blevet et firma med fokus på ægte mexicansk mad til bl.a: Firmaevents, firma fødselsdage, receptioner, jubilæer, virksomhedsaktiviteter, teambuilding arrangementer, temafester og meget mere

 

Herunder kan du læse vores mission og vision:

Mission
Vores gæster får gennem sanserne en ægte smagsprøve på Mexico via vores energi, dedikation og kærlighed til det traditionelle og autentiske mexicanske køkken.

Vision
Vi skaber forståelse for mexicansk kultur og livsglæde gennem autentisk mexicansk mad. Vi vil være det naturlige valg for virksomheder til store og små mexicanske arrangementer.


Smagen af Mexico | Lækker mad til dit event, klik her