Mexcalli tilbereder maden helt fra bunden…

Tilberedningen kan enten foregår i jeres køkken og/eller i vores foodtruck ”Lupita”, som kan stå lige udenfor virksomheden.

 

Vi foreslår en stor og lækker autentisk mexicansk buffet, bestående af bl.a:

  • Pollo pibil – saftig kylling marineret i appelsin- og limesaft, specielle krydderier fra mayaindianerne og langtidsstegt i ovn med bananpalmeblade om – og serveret med chilimarinerede rødløg
  • Pescado almendrado – Lyssej eller lignende lys fisk med en mandelflødesauce over og gratineret med ost
  • Tacos al pastor – marineret svinekød, stegt i ovn og serveret med hakkede løg, frisk koriander, friskskåret ananas, limesaft og salsa.
  • Picadillo – hakket oksekød tilberedt med mandler, rosiner, krydderier, bananer og meget andet.
  • Arroz a la mexicana – mexicansk ris, tilberedt med tomatpuré og grøntsager
  • Ensalada mexicana – mexicansk salat
  • Tortillas de maíz – ægte mexicanske majstortillas
  • Totopos – majschips
  • Salsas y guacamole – salsas af forskellige styrker og Miguels hjemmelavede guacamole

Det meste af maden er ikke stærk i sig selv, men der er salsa ved siden af, så man selv kan tilpasse det.

Dessert:
Niño envuelto – isroulade med hjemmebagt kage, vaniljeis, chokolade, Cajeta-sauce og pecannød

 

Få et godt tilbud til jeres næste firmaevent – kontakt os nu


Om Mexcalli:

Når Miguel laver mad til fester, er maden lavet fra bunden af gode råvarer. Vi importerer selv råvarer, som man ellers ikke kan få i Danmark, f.eks. majstortillas, majschips, specielle chilier, salsas og meget andet. Når Miguel marinerer kød, er det for eksempel med friskpresset appelsin- og limejuice, blandet op med specielle krydderier og chilier, f.eks. i aciote, som er baseret på en plante, der farver kødet rødt. Aciote er helt naturligt og er blevet brugt af maya-indianerne i rigtig mange år som basis i maden.

Som hovedregel er kødet gennemstegt og ofte langtidsstegt i ovn. Nogle gange dækkes kødet af bananpalmeblade, som holder på fugtigheden og giver god smag til kødet. Maden er, som de fleste steder i Mexico, ikke så stærk i sig selv (eller slet ikke), men krydres ekstra med salsas i forskellige styrker.

Du vil opleve en fest, som kommer meget tæt på, hvordan man holder fest i Mexico. Fest og farver – og dejlig mad lavet fra bunden af gode råvarer. Mad lavet med kærlighed – og så vidt muligt serveret i mexicanske lerfade og skåle. Så vidt mulig er vi selv til stede under festen og sørger for at fadene er fyldt op og alt klapper. Vi sørger for at pynte buffeten og kan også sørge for at pynte hele lokalet.

 

Generelt om mexicansk mad:

Vidste du at…

…traditionel mexicansk madlavning er på Unescos liste over uhåndgribelige verdenskulturarvsværdier? Du kan se mere på dette link. Unesco mener, at hele måden at dyrke på og at tilberede maden fortjener speciel opmærksomhed. Maden er baseret på majs, chili og bønner med mange spændende retter udfra dét. Nu har du muligheden for at prøve ægte og traditionel mexicansk mad, lavet af Miguel, der har boet over 20 år i Danmark og har lavet mad til fester i mange år.


Få et godt tilbud til jeres næste firmaevent – kontakt os nu